Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Retningslinjer for samarbejde

Formål:

At skabe et godt børneliv med de bedste muligheder for læring, leg og udvikling, som hænger sammen på tværs af Skattekisten og skolen.
Samarbejdet skal have fokus på den fælles kerneopgave, som er børnene, og det at sikre dem en sammenhængende og varieret dag, med gode overgange.

Anvendelse:

Forældrerådet i Skattekisten består af 6 forældre hvoraf en af forældrene både er medlem af institutionsbestyrelsen og forældrerådet i Skattekisten. Derudover sidder der en medarbejderrepræsentant fra Skattekisten i institutionsbestyrelsen. 

Der afholdes forældrerådsmøder i Skattekisten så ofte, forældrerådsformanden eller lederen af Skattekisten finder det nødvendigt. Typisk afholdes der mindst 4 møder om året.

Skattekistens forældrerepræsentant, der både er medlem af forældreråd i Skattekisten og institutionsbestyrelsen skal understøtte samarbejdet mellem Skattekisten og skolen, for derigennem at sikre parternes gensidige indflydelse på fælles opgaver.

 

Indhold:

Institutionsbestyrelsen og forældrerådet i Skattekisten er forpligtet til at afholde minimum to fælles møde om året. Mødet lægges ind i årskalenderen.
På fællesmødet skal det drøftes, hvordan skolebestyrelsen og forældrerådet i Skattekisten arbejder med at skabe sammenhæng mellem skole og daginstitution, hvad parterne ønsker at samarbejde om og hvordan samarbejdet skal udfolde sig det kommende år indtil næste fællesmøde.

Forældrerådet i Skattekisten har rådgivende kompetence i forhold til Skattekisten. Det er institutionsbestyrelsen, der i sidste ende er fælles bestyrelse for Skattekisten og skole, og fastsætter mål og principper for skolens samlede drift.

Skattekistens forældreråd er derfor institutionsbestyrelsens samarbejdspartner og skal høres i de spørgsmål, der vedrører Skattekistens virksomhed, herunder fastsættelse af pædagogiske mål og principper, forældresamarbejde, struktur, lokalemæssige forhold, budgettet og ansættelse af personale i Skattekisten.

Vedtaget på institutionsbestyrelsesmødet d. 10. december 2024