Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Antimobbestrategi

Antimobbestrategi  for 4kløverskolen

På 4kløverskolen skal alle elever, forældre og ansatte aktivt medvirke til at afsløre og stoppe mobning, samt anden uacceptabel adfærd.

Alle har ret til at føle selvværd og være respekteret af sine omgivelser.

Alle har ret til at føle tryghed i skolen.

Alle har et ansvar for aktivt at medvirke til en god trivsel:

  • ved at være venlig og anerkendende
  • ved at vise hensyn og omtanke
  • ved at udvise respekt for skolens fællesskab.

Definition på mobning

Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet, for eksempel en bestemt elev i klassen.

Mobning kan ske ved, at en bestemt person udpeges som mærkelig og dermed ikke som en del af gruppen. På den måde skader man denne person, man forfølger ham/hende og stopper ikke med at drille, slå, råbe, skrive dårlige ting eller grine, selv om den anden siger stop.

Når man mobber, bruger man sin magt i gruppen på en meget negativ måde: Man gør sig til herre og dommer over en anden person, som man forsøger at skade.

Det er mobning, når andre ikke respekterer en bestemt person og dennes grænser for, hvad der er acceptabelt. Det er mobning, når man ser ned på en anden person og bevidst nedgør den anden, for eksempel ved:

  • at latterliggøre, blandt andet at bruge nedladende øgenavne
  • at udstille en anden negativt, for eksempel at tale eller skrive grimme og lede ting om den anden
  • at sprede skadelige rygter
  • flere gange at udelukke den anden fra at være med til aktiviteter
  • bevidst at ignorere den anden person, for eksempel ved ikke at tale til ham/hende eller vende sig bort
  • at true den anden og få ham/hende til at føle sig utilpas og bange
  • at tage eller ødelægge den andens ting
  • at slå eller få den anden til at gøre ting, som han/hun ikke vil
  • osv.

Digital mobning:

Begrebet digital mobning dækker over krænkende, nedværdigende eller ekskluderende handlinger, som børn og unge udsættes for gennem sociale medier. Digital mobning adskiller sig fra den traditionelle mobning på følgende punkter:

  • Der er en vis anonymitet ved de sociale medier, der skaber stor usikkerhed blandt eleverne, idet man ofte ikke kender afsenderen.
  • Den digitale mobning kan stå på 24 timer i døgnet og er ikke begrænset til kun at forekomme i skolegården i skoletiden.
  • Eksponeringen af den digitale mobning er særlig problematisk, fordi man ikke ved, hvor mange der har set de krænkende kommentarer eller billeder, og fordi man ikke altid kan slette dem igen.

 

For at undgå digital mobning skal der opbygges trygge, tolerante fællesskaber uden for de sociale medier og samtidigt styrke elevernes digitale dannelse, særligt ift. de etiske dilemmaer, de kan støde på, og på fornuftig færdsel i det digitale rum.

Stå sammen mod mobning - sig nej til mobning!

Forskel på drilleri og mobning

Det er vigtigt at skelne mellem mobning og ”almindeligt drilleri”. Det kan være svært at vurdere, hvornår ”almindeligt drilleri” går over i en mere systematisk form, der må betegnes som mobning.

Nedenfor er derfor forsøgt angivet en afgrænsning til drilleri:

  1. trin: Drilleri er få, uplanlagte handlinger
  2. trin: Grovere drilleri er planlagte handlinger, som gentager sig få gange
  3. trin: Mobning er gentagelser, hvor et eller flere børn udsætter andre børn for handlinger, hvor de føler sig krænkede.

Handleplan: 

Hvad skal der gøres i klassen?

  • Der skal udarbejdes ”trivselsregler”, der justeres hvert år.
  • Venskabsklasser?
  • Mobning og klassens trivsel drøftes mindst 4 gange om året med udgangspunkt i skolens antimobbestrategi
  • Teamet omkring klassen arbejder løbende med forebyggende social træning.
  • Klassens trivselsregler tager afsæt i skolen værdiregelsæt.
  • Fra og med skolestart arbejder skolen med digital dannelse om, hvordan man opfører sig anerkendende og respektfuldt over for hinanden på de sociale medier.
  • Skolen opfordrer forældrene til at vise interesse for og følge med i børnenes færd på de digitale medier og griber ind over for dårlig omtale af andre og dårlig opførsel.
  • Skolen samarbejder med forældrene om elevernes trivsel ved at afholde forældremøder med fokus på digital dannelse.

Hvad skal lærere, pædagoger og øvrige voksne gør?

  • Der skal være enighed om, hvad mobning og uacceptabel adfærd er.
  • Alle har pligt til at tage henvendelser og mistanke om mobning alvorligt, ligesom indgriben skal ske hurtigt og konsekvent.
  • På afdelingsmøder drøftes trivsel i gangmiljøerne.
  • Teamet omkring den enkelte klasse analyserer den aktuelle trivselsmåling for klassen/årgangen.
  • Teamet laver aftaler om, hvem der skal koordinere indsatsen i tilfælde af, at der foregår mobning.
  • Teamet bringer skolens værdiregelsæt og antimobbestrategi frem på forældremøder.

Hvad skal forældrene gøre?

  • Aktivt medvirke til at bekæmpe og forhindre mobning
  • Tale positivt om skolen og kammerater i børnenes påhør
  • På klasseforældremøderne præsenteres trivselspolitikken og klassens egne trivselsregler. Der aftales tiltag til fremme af trivsel i klassen.
  • I tilfælde af mobning eller mistanke om mobning kontaktes klasselæreren og/eller forældrene til de involverede.
  • Skolen forventer, at forældrene opdrager børnene til at være ansvarsbevidste
  • Være bevidste om ikke at udelukke nogen

Hvad skal elevrådet gøre?

  • Drøfte mobning mindst 4 gange om året. I denne forbindelse diskuteres forebyggende indsatser.
  • Være særlig opmærksom på, om der er elever der er udsat for mobning.
  • Løbende informere klasselærere og pædagoger om trivselsmæssige problemer.
  • Elevrådet diskuterer den aktuelle trivselsmåling, tager stilling til udfordringer og succeser.
  • I tilfælde af mobning aftales med elevrådskontaktlærer, hvordan elevrådet kan bruges som en del af indsatsen mod mobning.

Hvad sker der ved mistanke om mobning?

  • Klasselæreren/pædagogen informeres og episoden tages op i klassen.
  • Klasselæreren/pædagogen taler med mobbeofret og mobberen, og der aftales en handlingsplan.
  • Forældre til mobbeofret og mobberen orienteres.
  • Skolens ledelse informeres.
  • De øvrige lærere/pædagoger i teamet og evt. afdelingen informeres.
  • Efter ca. en uge følger klasselæreren/pædagogen op på hændelsen og melder tilbage til forældrene.
  • Er mobningen ikke ophørt indkalder skolens ledelse til et møde mellem parternes forældre for i et samarbejde at få stoppet mobningen.
  • Skolelederen kan efter en vurdering af situationen iværksætte sanktioner efter gældende regler overfor mobberen.

 

Klageadgang

Elever og deres forældre har mulighed for at klage over en skoleleders afgørelse vedrørende problemer med det psykiske undervisningsmiljø, herunder tilfælde af mobning. Det kan være, hvis skolen ikke har en antimobbestrategi, eller hvis der bliver reageret utilstrækkeligt ved konkrete tilfælde af fx mobning. Der klages først til skoleforvaltningen. Hvis der ikke gives fuldt medhold i klagen, videresendes klagen til Dansk Center for Undervisningsmiljø. Dansk Center for Undervisningsmiljø vil herefter kunne udstede et påbud om at opfylde en handlepligt inden for en rimelig frist.

 

Herunder finder du et link til download af 4kløverskolens antimobbestrategi.

Dokumenter

Link til download af antimobbestrategi

Shape Created with Sketch.