I tilfælde af skilsmisse
Vi er blevet orienteret om, at I er blevet skilt. I denne svære tid, hvor vi ved at der er mange følelser I spil i jeres familie, vil vi gerne sikre os et godt samarbejde med jer begge omkring jeres barn. Derfor vil vi gøre opmærksom på hvilke forventninger vi har til samarbejdet mellem jer og os omkring jeres barn.
Fælles forældremyndighed jf. forældreansvarsloven betyder, at I som forældre skal være enige om væsentlige beslutninger vedrørende jeres fælles barn, herunder f.eks. skolevalg. Fælles myndighed betyder også, at I begge er velkommen til vores arrangementer, møder, samtaler eller lignende. Vi vil samarbejde med jer begge, og vi ved at det betyder meget for børn, når forældrene kan deltage sammen til fælles arrangementer.
Derfor er det vigtigt for os, at gøre det tydeligt at det forventes at I sammen kan deltage i samtalerne omkring jeres barn, forældremøder og andre aktiviteter i Skattekisten og på skolen.
Hvis I ikke har fælles forældremyndighed, har den forældre uden myndighed ret til jf. Forældreansvarslovens § 23, at få en orientering vedr. jeres fælles barn, hvis der anmodes om dette. Forælderen uden myndighed har også ret til at få udleveret eventuelle dokumenter om jeres barns forhold.
Skattekisten og skolen har kun pligt til at videregive oplysninger om barnet, hvis der foreligger en konkret og individuel anmodning om orientering fra den forældre, der ikke har myndighed.
Men det giver ikke forælderen ret til at deltage i møder på skolen eller i Skattekisten. Skolen og Skattekisten har således ikke pligt til at give løbende orientering om jeres barns forhold.
Vi ser frem til et videre godt samarbejde med jer begge.
Med venlig hilsen
4kløver Skole og Børnehus.