Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering

Alle skolens elever besvarer hvert år den nationale trivselsmåling. De enkelte årgangsteam drøfter, på baggrund af resultaterne af trivselsundersøgelsen, hvad og hvordan der skal arbejdes med udviklingen af trivsel i klassen fremadrettet. Handleplanen for den enkelte klasse drøftes med skolens ledelse, så det kan afdækkes, om der skal støttes op med særlige indsatser.

I institutionsbestyrelsen vil der fremadrettet være en dialog om resultatet for skolens samlede resultater, ligesom de tre elevråd arbejder med de samlede resultater for deres områder.

I skoleåret 2023-2024 vil vi arbejde med følgende to områder:

1.    Elevernes trivsel

Elevernes trivsel er faldet i skoleåret 2022-2023 og resultaterne af trivselsundersøgelsen viser, at  80,5% af skolen elever har højeste trivsel. Vi har derfor i skoleåret 2023-2024 fokus på frikvartersaktiviteter for skolens elever. Skolens tre elevråd er kommet med input til gode aktiviteter, som eleverne kan lave i frikvarterne.

Her kan bl.a. nævnes:

  • Legepatrulje hvor 6. årg. er uddannet i at lave gode frikvartersaktiviteter for skolen yngste elever.

  • Venskabsbænk for skolen yngste elever i afd. Ørbæk, hvor man kan sætte sig, hvis man mangler en at lege med.

  • Voksen styrede aktiviteter i udvalgte pauser for 4.-5. kl. i afd. Ørbæk. F.eks. kreaværksted, brætspilværksted, stikkeværksted mm.

  • Indkøb af pumptrackbane i afd. Frørup

  • Indkøb af bordfodboldborde, bordtennisborde mm. til skolens ældste elever



2.    Elevfravær

Trivselsundersøgelsen viser, at elevernes fravær er steget fra 5,8% i skoleåret 2021-2022 til 8,2% i skoleåret 2022-2023. Vi har derfor i 2023 udarbejdet et nyt værdiregelsæt, som skal medvirke til at sikre et trygt og godt læringsmiljø på skolen. Værdiregelsættet er udarbejdet i samarbejdet med skolens ældste elevråd, forældrene i institutionsbestyrelsen, samt skolens pædagogiske personale. 

Værdiregelsætter bygger på følgende fem kerneværdier:                   

  • Alle børn er en del af skolens forpligtende og positive fællesskaber 

  • Alle børn oplever at være i trivsel og at være i læring 

  • De professionelle voksne anerkender og inddrager alle børns ressourcer 

  • Alle forældre oplever, at de er en vigtig del af skolen 

  • Alle møder hinanden med positive forventninger - at alle børn oplever accept og anerkendelse i sprog og handling.