Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Aula

Billede af Aula logo med en solopgang ved siden af.Nyborg kommunes logo

 

 

 

 

Velkommen til Aula

 

Kære forælder
Så er du i gang med Aula. Det er den nye kommunikationsplatform og app, du skal bruge til at kommunikere med skolen. Vi håber du bliver glad for den nye løsning.

Aula er en nyudviklet IT-løsning, der er blevet testet af mange tusinde brugere siden sommer. På trods af det, vil der i alle nye IT-løsninger – og ikke mindst i Aula med 2 mio. brugere – forventeligt opstå mindre ”børnesygdomme” i løsningen, som vi i skrivende stund endnu ikke er vidende om.

Aula er også nyt for skolens personale, så hav tålmodighed den første tid, og tøv ikke med at kontakte skolens sekretær, hvis I har opmærksomhedspunkter, eller ting der er uhensigtsmæssige.

Meebook i Aula
Som forældre får du i Aula præsenteret informationer fra Meebook, hvor lærerne laver elevernes årsplaner, læringsforløb, ugeplaner m.m.  Det kræver dog, at du har været logget på Meebook mindst én gang før indholdet bliver vist i Aula. Du vil dog få besked i Aula, hvis det kræver login i Meebook.

Se mere om login og indholdet i Meebook i Video om Meebook for forældre eller læs Klikguide til Meebook for forældre.

Hjælp til Aula
Vejledning til brug af Aula findes på www.nyborg.dk/aula og www.aulainfo.dk. Du kan også ringe til Hotline 6333 8000, mandag til fredag, kl. 9-18, der kan svare på grundlæggende spørgsmål om Aula. Herudover er der mulighed for at kontakte skolen med konkrete spørgsmål.

Hvis du har spørgsmål i øvrigt eller kommentarer til Aula-projektet, kan du skrive til Nyborg Kommunes projektleder Thomas Holst på Aula-postkasse aula@nyborg.dk.

Held og lykke med Aula J

 

Venlig hilsen
 Aula-teamet i Nyborg Kommune